Delikate Dadel Kugler

Disse dejlige, sunde og delikate dadel kugler smager så fantastisk at jeg absolut må dele dem med dig. De smager så englene synger. Jeg har ikke selv en food processor og har derfor brugt en lille spartansk minihakker som virker fint. Det betyder at kuglerne ikke bliver så hårde men lette og luftige i massen. Har du en food processor så kan du stadig følge opskriften.

Lad dig inspirere af mine fotos og den nemme opskrift. Men pas på, du kan blive afhængig af dem. De er geniale at have fast på køl så du ikke falder i med de usunde desserter. 4 små sunde glade kugler er rigelig som en lækker dessert appetizer. Lad dem fylde din gane med et festfyrværkeri af en smags oplevelse. Rigtig sød fornøjelse.

Knækbrød Multi Kerne

Det skal du bruge:

60 gram solsikkekerner
60 gram hørfrø
60 gram græskarkerner
60 gram sesamfrø
30 gram havreklid *husk at havreklid ikke er glutenfri
2 tsk havsalt
2 æggehvider fra ialt 2 æg – pisk dem op så de bliver mere lind i konsistensen

Sådan gør du:

  1. Hørfrø, havreklid og salt kommes i en skål. Hæld kogende vand over så det dækker + en ekstra sjat vand. Lad blandingen stå i ca. 10-15 min til vandet er opsuget.
  2. Brug evt. en elpisker med dejkroge til at røre blandingen sammen med æggehviderne
  3. Bland alle kernerne i og rør godt rundt i blandingen.
  4. Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel blandingen ud i en stor aflang firkant, som fylder hele pladen.
  5. Kom pladen i forvarmet ovn på 200 gr. Og bag dem først i 10 min., så tag pladen hurtigt ud og forskær dine knækbrød med en kniv. Sæt dem i ovnen igen så de kan bage færdigt i ca. 15-20 min. eller mere alt afhængig af din ovn.
  6. Jeg plejer at tage mine ud når de er gyldne, men ofte er nogen mere end andre. Så tager jeg blot dem fra pladen og bager de andre færdigt. De skal jo være lækre sprøde.

Jeg kommer dem i kage dåser så jeg altid har lidt lækkert knækbrød til en hånd snack. Det er en super kerne sund oplevelse…

Sunde græskar kerne snacks

Sunde Salte Græskarkerne Snacks
Min vidunderlige veninde Eva har bragt denne lækre nemme
snacker ind i mit liv og nu dit…

Kom en god håndfuld græskarkerner på din pande. Varm panden op lad græskarkerne riste til de har fået farve.HUSK at røre rundt i dem så de bliver ens gyldne. De begynder at poppe lidt når de er ved at være klar. Herefter hælder du Tamari på panden og rører hurtigt rundt så væsken bliver fordelt på alle græskarkerner. Da panden er varm er det vigtigt at du gør det hurtigt, da tamarien tører hurtigt ind. Hæld dem på en tallerken og lad dem afkøle…

De smager wonderful som fast snacker, men jeg bruger dem også ovenpå forskellige grønne salater. De er top sunde og rige på umættede fedtsyrer,vitaminer, mineraler, proteiner og kulhydrater. Jeg bruger Urtekrams always organic genuine tamari.

Choko Mousse Raw Cake

Mettes magiske Choko Mousse Raw Cake – MUMS.
Lactose fri / Glutenfri / Sukkerfri.

Kagebund 2 personer – Det skal du bruge:

  • 7 dadler og lidt væske ca. ½ dl – Jeg bruger bløde dadler fra æske
  • 1 dl. Mandel mel
  • ¼-½ dl Valhrona kakaopulver
  • Mandler smuttede – jeg bruger en god håndfuld

Sådan laver du bunden:

  • 7 dadler fra æske kommes i en gryde og der hældes en smule vand i gryden. Giv kort opkog, sluk og rør rundt i massen til dadler og vand er bløde og smattede. Kom massen i en mini hakker og purer dem.
  • Kom den purerede dadel masse i en skål, samle den med mandel mel og kakao.
  • Beklæd en lille rund form 12 cm diameter med film. Fordel massen til en jævn og lige bund. Jeg brugte fingrene til at fordele dejen.
  • Fordel mandlerne på toppen af bunden, jeg plejer at fordele dem i runde ringe.
  • Stil formen på køl 1-2 timers tid eller imens du laver fyldet.

Chokolade Mousse 2 personer – Det skal du bruge:

  • 1 dåse Øko Kokosmælk den fede (lad dåsen stå i køleskabet natten over og mærket Santa Marias eller Nettos er den bedste udgave til denne opskrift)
  • 1 ½ spsk. smeltet kokosolie
  • 1 tsk. vaniljepulver fra Urtekram
  • ½-1 dl Valhrona kakaopulver
  • 1-2 spk. Sigtet Sukrin melis – smag dig frem hvor sød du ønsker den.
  • 1-2 dråber Vanilje Stevia dråber – kan undlades
  • Hindbær som pynt eller ved siden af.

Sådan laver du mousse fyldet:
Opbevar din kokosmælk på køl natten over inden brug. Brug den fede del af kokosmælken fra dåsen. Hæld den flydende del fra kokosmælken, evt. gem og brug i smoothies, wok eller suppe.

Pisk den faste del af kokosmælken sammen med vaniljekorn, kakaopulver og sigtet Sukrin melis til en ensartet mousse i en røre skål.

Tilsæt den smeltede kokossmør og pisk forsigtigt, men grundigt. Smag evt. til med mere sødt. Jeg bruger et par dråber Vanilje Stevia dråber. Fordel moussen oven på bunden evt. pynt den og dæk med film og folie og sæt kagen på køl og lad den stivne i et par timer og gerne natten over på køl. Tag den ud af formen til servering. Den kan holde sig længe på køl.

Kagen smager udsøgt og er en af mine yndlings dessert kager. Og endnu bedre er at den er sund…Glad fornøjelse…

Lækre Glutenfri Yoga Boller

Antal: 12-14 Mettes Lækre Glutenfri Yoga Boller

Det skal du bruge:
5 dl vand
½ dl loppefrøskaller – den Grønne Husk
½ dl loppefrøskaller  – den Gule Fiber Husk
½ dl hørfrø
¼-½ dl oliven olie
Nødder: 1 håndfuld hakkede valnødder, 55 g. solsikkekerner, 55 g. græskarkerner
1 tsk. Xanthan Gum ( kanon hæve middel til glutenfri boller – du får dine lækre lufthuller)
2 dl fuldkornrismel
1¼ dl kikærtemel
¾ dl kastanjemel
1½-2 tsk. salt
Blå birkes og sesam frø

Sådan gør du:

  1. Vand, salt og loppefrøskallerne røres sammen med en elpisker – jeg bruger dejkroge. Pisk det godt sammen i et par minutter så dejen kan begynde at arbejde.
  2. Tilsæt hørfrø, olie og Xanthan Gum og rør blandingen godt igennem.
  3. Herefter kom valnødder, solsikke- og græskarkerner i blandingen og rør godt igennem.
  4. Til sidst tilføres fuldkornsrismel, så kikærtemel og kastanjemel.
  5. Brug elpisker indtil dejen begynder at blive så fast at du ikke kan køre den længere, så fortsæt med at hånd ælte din dej med masser af LOVE, – det smager.
  6. Dej konsistensen vil være lidt sej.
  7. Tag en skål med koldt vand, og en tallerken hvor du blander sesamfrø og blå birkes sammen.
  8. Brug en ske til at tage en klump dej op til at forme. Dyp dine hænder i vandet og form din boller. Jeg ruller mine runde og triller dem i min frø blanding, så frø kommer på hele bollen, det smager så vidunderligt.
  9. Jeg bruger page papir på en bageplade
  10. Bages i ovn på 200-220 grader i ca. 35-40 min. til de er gyldne og har en hård bund – jeg plejer at banke mine på bagsiden, så ved jeg de er done. Lad dem køle af inden du sætter tænderne i den mest fantastiske bolle:=)

God fornøjelse…