Vegetarisk Nødde Postej

Min vegetariske nøddepostej smager helt fantastisk, den er et dejligt alternativ til kød. Selv til juleaften har jeg valgt denne nøddepostej. Her har du både til hovedmåltid og lækkert sundt pålæg. Jeg skifter mellem at spise postejen på stenalderbrød eller i hjerte salat blade med cornichoner, hvis jeg også ønsker brød-frit. Den er super nem at lave og egner sig også til at fryse. Spis den sammen med råkost, det smager pragtfuldt.

Du får ca. 1½ liter fars, jeg har normalt til et ildfast fad og mit lille hjerte fad som du ser på mine billeder.

Det skal du bruge og sådan gør du:
1 medium stor knold selleri 
2 medium store pastinakker

Skæres i tern og koges i en gryde til de er gennemkogt.
Mens de koger hakker du resten af grøntsagerne.

1 stort gult løg
1 medium stor rød løg
400 gram brune champignon
1 mellemstor porre
1 spsk. olivenolie
1 spsk. rød karrypaste – jeg bruger Asian Kitchen fra netto

Grøntsagerne skæres i tern og steges på panden i olivenolie og rød karrypaste.
Når champignon er faldet lidt sammen og giver lidt væske fra sig slukker du for panden.

200 gram hasselnødder
Jeg kommer dem i min mini hakker, halvdelen hakkes fint og resten mindre fint.

Når selleri og pastinak er kogt moses de sammen. Tilsæt løg/champignon/porre
blandingen. Du kan vælge at tilsætte 1 rødt skraldet æble i tern. Herefter de hakkede hasselnødder. Smag farsen til med salt, peber og masser af MUSKAT – det fuldender smagen. Saml farsen og lad den hvile lidt.

Farsen fyldes i smør smurte fade og bages 200 grader i ca. 45-60 minutter. Jeg vil gerne have at toppen bliver lækker gylden.