Grøn aftensmad med marineret tofu smager fantastisk,
portion 3-4 personer. Frem med en STOR pande og kom glad i gang!!
Det skal du bruge:
1 fennikel
2 medium store squash
2 håndfulde friske spinat blade
10 stænger asparges
1/4 lille spidskål ( kan undlades – erstat med blad selleri)
1 stort stykke tofu – jeg bruger Urtekram på glas
1 stykke frisk ingefær
Tamari – jeg bruger Genuine Tamari fra Urtekram
Kokosolie
Estragon og timian tørret eller frisk
Grøn karry paste – jeg bruger Asian Kitchen fra netto
Sesam olie – eller anden olie
Cashew nødder
Lime
Citronsaft
Salt
Peber
Sådan gør du med Tofu i marinade:
Tofu klodsen skæres i mindre stykker, kommes i en skål og overhældes med
tamari og friskrevet ingefær og lidt presset citron saft. Der kommer god smag
i tofuen, hvis du samler blandingen og lader den trække i marinaden et par timer.
Inden du går igang med at snitte grøntsager, så steg tofu blandingen og marinaden
i sesamolie på en pande, til det er fået en gylden farve.
Sådan gør du med cashew nødder, din pynt på toppen:
Kom cashew nødder på en tør pande, de bliver hurtigt mørke så hold godt øje med
dem og vend dem jævnligt. Når de har en mørk-gylden farve, hældes de over i en skål.
Sådan gør du med det grønne:
Snit og hak fennikel, asparges og spinatblade, squash strimles med et pasta jern
eller skæres i mindre stykker, spidskål skæres i mindre stykker og dampes.
Brug 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. karry paste på en stor pande. Start med fennikel
på panden og lad dem blive lidt gyldne og flade inden du tilsætter squash, lad
squash begynde at væske lidt inden du tilsætter asparges og spidskål og til sidst
spinat blade. Strø med lidt estragon og lidt timian, som fordeles i blandingen.
Jeg kan godt lide at mine asparges er lidt sprøde og ikke steger helt ud, derfor holder jeg den rækkefølge og det giver en delikat sprødhed.
Anret en portion med tofu på toppen, tilsæt salt og kværnet peber, herefter lidt cashew nødder og et par lime skiver. Presset lime henover retten er WONDERFUL for smags oplevelsen.