Antiflamatorisk Juice med gurkemeje

Antiflamatorisk Juice med gurkemeje

Det skal du bruge:
2 kg. økologiske gulerødder – skær enderne fra
3 røde æbler
3 appelsiner – jeg fjerner skralden
60-80 g. ingefær – jeg fjerner skralden hvis det ikke er økologisk ingefær
80 g. gurkemeje – jeg fjerner skralden hvis det ikke er økologisk gurkemeje
1-2 citroner start med en og smag dig frem (jeg fjerner skralden)

Sådan gør du:
Hak det hele i stykker klar til din juicer. Jeg bruger min slow juicer fra
mærket Witt by Kuvings, den er super effektiv. Jeg elsker smagen af ingefær, så smag dig frem, hvis du som mig ønsker, at din juice gerne må “kradse” af sundhed.

TIP 1: Gurkemeje farver vanvittig meget, derfor bruger jeg altid gummihandsker
når jeg laver denne sunde lækre orange juice. Jeg bruger også køkkenrulle til at aftørre min maskine med. Fordi farven stadig sidder inde i selve skålen. Din håndvask og opvaske børste tager også hurtigt farve, så forbliv praktisk:=)

TIP 2: 
Skold flaskerne i kogende vand inden brug, så er du sikker på de er bakteriefri.

 

Crumble Chruncy Rabarber Kage

Crumble Chruncy Rabarber Kage
Syndige og sukkerrige kage, som bare smager super dejligt. Normalt er jeg mest til sukkerfri kager, men når jeg får lyst til at give den ekstra GAZZZ så nyder jeg denne Darling.

Det skal du bruge:

Fyldet:
300 g. rabarber i stykker. Irmas økologiske frosne på pose er super at bruge.
75-100 g. fin rørsukker
½ tsk vaniljepulver eller 1 stang vanilje

TIP:
Du kan vælge at erstatte rabarber med pære eller æbler fint skåret og skraldet.

Sådan gør du:
Jeg vælger at dampe de frosne rabarber stykker i en gryde på meget lavt blus, så de bliver lidt bløde i konsistensen, inden jeg samler dem med sukker og vanilje pulver. Har du en moderne og god ovn kan du vælge at bruge de optøede rabarber stykker. Smør en tærteform med smør og fordel fyldet i bunden af fadet.

Saml din dej…

Chrunchy smuldre Dej:
½ tsk vaniljepulver
75 g. havregryn glutenfri
40-50 g. smør
75 g. fin rørsukker
200 g. hakkede mandler
150-200 gram revet marcipan

Sådan gør du: Bland havregryn med smør, hakkede mandler, rørsukker, vaniljepulver og revet marcipan. Fordel din Crumble dej henover fyldet. Kommes i forvarmet ovn på 190 grader i ca. 25-30 minutter. Overfladen skal være gylden og sprød.

Tilbehør Mettes kokos flødeskum:
Kagen smager fantastisk med kokosflødeskum, find opskrift HER
Alternativt brug cremefraiche.

Buddha Knækbrød Glutenfri

Buddha Knækbrød Glutenfri
Her får du en super lækker og nem opskrift på Glutenfri Buddha Knækbrød.
Smager af Pure Divinity:=)

Det skal du bruge:
1 dl. havregryn glutenfri
1 dl. hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
3,5 dl. boghvedemel
1 tsk. salt
1 dl. olivenolie
2 dl. vand
Bagepapir
Ekstra salt til at håndstrø ovenpå toppen af dejen inden du kommer den i ovnen.
Du kan også vælge at strø med tørret timian, et andet tørret krydderi eller revet parmesan ost.

Sådan gør du:
Bland alle tørre ingredienser og herefter tilsættes olie og vand. Dejen røres godt sammen, deles i to portioner. Klip 4 stykker bagepapir ud så stykkerne passer til din bageplader. Brug 2 stykker til at styre din dej når du ruller den ud med kagerullen, rulles i samme størrelse som din bageplade. Skær din dej ud i ruder og strø med groft salt.
Kommes i en forvarmet ovn 200 g. 10-15 minutter til de er gyldne. Hold godt øje med dem, at de ikke bliver for mørke, men de skal stadig være sprøde. Når de er afkølet kommes de i en metal kage dåser.

TIP: Jeg brugte kun 3 stykker bagepapir, – når jeg var færdig med at rulle første portion, tog jeg top papiret fra og brugte til at rulle min anden portion.

Mettes Soya Dressing

Mettes Soya Dressing Neutral
Min Soya dressing og olie dressing har jeg altid på køl. De er med til at give det sidste og hurtige pift til mine måltider.

Det skal du bruge:
1½-2 dl. Soya Natural Yogurt uden sukker fra mærket Alpro (kan købes i Brugsen)
2-3 spsk. Mayonaise Let den på tube fra Irma. (brug en fed hvis du ønsker det)
1-1½ tsk Dijon sennep smag dig frem
Presset citron saft – smag dig frem
Salt – smag dig frem
Peber hvid eller sort kværnet – smag dig frem

Røres sammen med et piskeris til du får en samlet og lækker lind dressing.
Kommes i tubberware på køl og er klar til brug. Prøv den i min opskrift på æggesalt. Eller ovenpå MOS.

 

Mettes Æggesalat

Mettes Æggesalat med avokado og fransk Dijon sennep.
Her får du min hemmelige perfekte æggesalat.

Det skal du bruge:
3 kogte æg
2 spsk. af Mettes Soya Dressing
1 tsk. Dijon sennep
Groft havsalt eller Himalaya salt
Sort kværnet peber
1 avokado most – pres et par dråber citron saft hen over avokado mosen
1 stor tsk. karry
½ tsk. gurkemeje (kan undlades)

Topping: Sprød Brøndkarse…MUMS

Sådan gør du:
Jeg bruger en æggedeler og deler de kogte afkølede æg på begge led.
Tilsæt Soya dressing, sennep, salt, peber, avokado og karry og saml din æggesalat.
Husk at smage dig frem og tilsæt det ekstra du har brug for. Nyd din æggesalat på  Mettes Glutenfri Yoga bolle eller ovenpå på sprød hjertesalat med lidt tomater.

Farverige Sunde MOS

Farverige Sunde MOS
MOS MOS MOS i alle festlige grøntsags farver. Hurtigt og nemt at lave og kanon praktisk at have på køl klar til nem frokost eller middag. Jeg er vild med MOS MOS MOS. Her har jeg brugt Blomkål, Broccoli og Sød kartoffel. Lad dig inspirere eller MOS MOS MOS alle 3 typer. Det jeg elsker ved MOS, er at du nyder den rene grøntsag og farverne gør mig glad i låget.

Det skal du bruge:
Du vælger enten 1 helt blomkål eller 1 helt Broccoli eller 2 store røde kartofler skraldet. Koges i en gryde til grøntsagerne er møre. Hæld vandet fra. Og blend med en stavblender. Så er din Mos klar.

TIP: prøv at koge ½ Hokaido græskar sammen med 1 blomkål. Det giver dig også en super lækker MOS, tilsæt evt. lidt chili olie for at give MOSEN lidt ekstra bid.

Aftensmad og Topping:
Til aftensmad når jeg lige har lavet min MOS, så nyder jeg den varm som tilbehør til
enten laks, hellefisk eller hvad jeg nu finder på. Som topping bruger jeg Smørbar (du ved den nye smør som er Gude skøn og er lavet på olier), Himalaya Salt og kværnet rød eller sorte peberkorn. Smørbar kan erstattes af super lækker Soya dressing.

Det smager dejligt med en ½ avokado og et par blade basilikum på toppen. PYNT PYNT PYNT er fryd for øjet og ganen.

Frokost med MOS – LOVE IT:
I de lyse måneder har jeg altid Spidskål og forskellige grøntsager klar på køl. Så laver jeg min Kål Wrapper, helt genial at tage med som frokost på job eller på picnic. Jeg wrapper den sammen med sølvpapir der holder den rullet. Det er så NEMT, og lige noget for mig, – praktisk og smagfuld.

Det skal du bruge:
Del dit spidskål i to halve og fjerne stokken i bunden. Brug 1-2 store flotte blade og smør bunden med MOS. Smør herefter lidt Soya Yoghurt dressing oven på mosen.
Kværn lidt peber og strø med lidt Himalaya salt. Så et par skiver avokado, et stykke laks eller hvad du har tilbage fra aftensmaden dagen før. Revet gulerod på toppen, tomater og et par basilikum blade eller andet lækkert grønt.

Glutenfri Yummy Chokoladekage

Glutenfri YUMMY Chokoladekage med Ganache/topping.
Det skal du bruge:
150 g. boghvedemel
250 g. rismælk eller anden plantemælk
1½ meget moden banan
200 g. friske dadler
1 dl. kakao (Jeg bruger altid Valhrona kakao som jeg køber i Irma
½ tsk. natron
½ tsk. Bagepulver
½ tsk. havsalt
50 g. 70% chokolade hakket. Alternativt kan du vælge sukkerfri Chokolade
150 g.hasselnødder og valnødder hakkede

Sådan gør du kagen klar:
Blend dadler, rismælk, banan, kakaopulver, natron, bagepulver, vanilje og salt.
Tilsæt boghvedemel og blend igennem igen. Kom dejen over i en skål og vend de
hakkede nødder og chokoladen i blandingen. Dejen kommes i en bageform beklædt
med bagepapir, jeg brugte en form der er 17 x 24 cm.
Bages i ovnen på 200 grader 35-40 minutter, efter 35 minutter så tjek med en strikkepind om dejen slipper. Tag kagen ud og lad den afkøle.

TIP: Mens du bager din kage kan du samle din lækre Ganache:=)

Ganache/topping:
1 dl. rismælk
3 spsk. stærk kaffe
200 g. dadler uden skal ( et pillearbejde, men det giver en ekstra blød Ganache)
2 spsk kakaopulver
½ spsk vaniljepulver
1 spsk. sirup eller honning (kan udelades)

Sådan gør du Ganachen klar:
Blend rismælk, kaffe og dadlerne. Kom massen i en gryde og tilsæt kakaopulver og den hakkede chokolade. Hold det på lavt blus og lad chokoladen smelte mens du røre godt rundt i massen. Når den er smeltet slukker du og lader Ganache afkøle.

Når begge dele er afkølet, så smøre du Ganachen på toppen af kagen og sætter den på køl. Kan du vente, så er den bedst dagen efter:=) Jeg bruger friske hindbær som
pynt, jeg elsker smagen af hindbær og chokolade. Du kan også pynte med frysetørret
hindbær eller anden spændende frugt:=)

TIP: Nyd et stort glas iskold Rismælk til din Yummy Chokolade kage:=)

Sunde Pandekager

TOP sunde pandekager som smager fantastiske og er SÅ
nemme at bikse sammen på NO TIME:=)
Det skal du bruge:
1 dåse butter beans (hæld væsken fra og skyl dem igennem med koldt vand)
1 spsk. HUSK den grønne
6 dadler
1/2 tsk. vanilje pulver
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. kanel
1/2 dl havremælk, jeg bruger Oatly den grå som jeg køber i Brugsen
3 æg
2 mosede bananer

Sådan gør du:
Bland det det hele i din blender og blend til en flydende tyk masse.
jeg bruger min Stavblender fra Wilfa, den er super effektiv.
Smag til og ønsker du dejen sødere så tilsæt et par ekstra dadler.

Jeg steger pandekagerne i laktosefri smør. Dejen er lidt tyk så jeg bruger en
stor ske til at forme mine pandekage klatter:=) Når jeg vender dem, så får de
et kærligt pres. Pas på du ikke skruer for højt op for varmen, hold godt øje med dem…

De smager wonderful sammen med Urtekrams sukkerfri æble/rabarber mos,
kokos flødeskum, smuttede mandler der knaser lækkert og en kop koffeinfri
kaffe og skummet havremælk fra Oatly .

TIP: Du kan altid skifte dadlerne ud og erstatte med med dine yndlings krydderier.

Glutenfri Banankage

Glutenfri Banankage som smager af jule hygge.
Jeg har ladet mig inspirere af mad skribenten Miss Vanløse Blues,
tilsat Mettes ændringer:=) Stort tak til hende og Enjoy!!

Det skal du bruge:
5 modne bananer
3½ dl. boghvedemel
½ dl. grov rismel
1 dl. mandelmælk eller havremælk
1½-2 dl. sukrin gold + ekstra til topping
5 dråber vanilje stevia dråber (kan undlades)
½ dl glutenfri havregryn (jeg kørte mine kort igennem blenderen)
50-100 gram 70% mørk chokolade (brug sukkerfri hvis du ønsker sukkerfri kage)
2 spsk. knuste hørfrø og 6 spsk. vand
En stor håndfuld hakkede valnødder
3 spsk. crunchy peanutbutter som topping
2 tsk. kanel pulver
1 tsk. kardemomme
2 tsk bagepulver
1 tsk. xanthangum ( er helt genial til glutenfri bagværk, det hjælper på struktur og luftighed)
1 tsk. vaniljepulver
1 kniv spids salt

Sådan gør du:
1: Bland kværnede/knuste hørfrø sammen med vandet og lad det trække 10-15 min.
2: Mos de 4 bananer og rør dem sammen med mandelmælken, hørfrø blandingen,        kanel, kardemomme, vaniljepulver, salt, stevia dråber og sukrin gold.
3: Tilsæt mel, bagepulver, xanthog havregryns flager. Røres godt igennem.
4: Vend den hakkede chokolade og valnødder i dejen.
5: Tænd ovnen på ca. 200 grader, beklæd en bradepande med bagepapir og fordel        dejen i formen.
6: Peanut butter smøres og fordeles på toppen af kagen, strø et par spsk. Sukrin          gold henover kagen og afslut med en banan som pynt.
7: Bages ca. 45 min., men tjek med en strikkepind, den skal kunne komme ren ud.
8: Lad kagen afkøle inden du spiser den, den smager lækkert og er en sund tung sandkage. Jeg elsker at drikke en varm kop Sweet Chai med soya mælk. Det er mærket Yogi Tea startet af Yogi Bhajan…MUMS!
For ekstra hygge, kom en kanel stang i din the. Det visuelle og smags-fremmende er altid et MUST:=)

Jule Havtorne Konfekt

Jule Havtorne Konfekt med hvid chokolade,- en sand forfrisker!
I denne jul er jeg top inspireret af frysetørret pynt som kan give en på smags oplevelsen. Her får du jule kugler med forfriskende og syrlige Havtorne smag.

Det skal du bruge:
Marcipan & Hvid chokolade så meget du selv har lyst til a bruge.
Jeg lavede en mindre portion med ca. 125-150 g. marcipan og
130 g. hvid chokolade. 
Frysetørret Havtorn som du kan købe
Helsam.

Sådan gør du:
Skær marcipanen ud i mindre stykker. Pres stykkerne flade og kom frysetørret havtorn ind i midten. Luk marcipanen sammen om fyldet og rul til kugler. Smelt chokoladen over vandbad og vend kuglerne heri. Pynt med finger strøet havtorn. Kommes i køleskabet.
Pynt op med:
Jeg elsker detaljer som giver en helheds oplevelse. Derfor brug hvad du har har decór til at fuldende dit display og servering. Her har jeg har brugt min smukke Ganeshe med hjerte.